af Melodi Grand Prix

Søren Torpegaard Lund trodsede oddssætterne og fik både flest stemmer blandt juryen og befolkningen.

Med nummeret “Før vi går hjem” skal Søren Torpegaard Lund repræsentere Dannebrog ved det internationale melodigrandprix, Eurovision, i Østrigs hovedstad, Wien, i maj.

Det står klart, efter at den 27-årige musicalskuespiller har vundet Dansk Melodi Grand Prix i Arena Nord i Frederikshavn lørdag aften.

Sejren kom bag på den nykårede grandprixvinder, der skreg, inden han kunne få nogle ord over læberne.

– Jeg er så overlykkelig. Oh my god, udbrød den nykårede grandprixvinder, som takkede sit team og sin forlovede, Simon, for støtten.

– Tak! Hvad skal der ske nu? Er der efterfest?!, lød det fra Søren Torpegaard Lund, som var helt forpustet af at hoppe og danse rundt af begejstring.

Trodsede oddssætterne

Sidste års grandprixvinder, Sissal, stillede også op i år og var en smule foran Ericka Jane hos både bookmakere og grandprixkendere, som havde spået, at sejren skulle findes imellem de to. Men det blev Søren Torpegaard Lund, som trodsede oddssætterne og løb med titlen og trofæet.

Årets danske melodigrandprix begyndte med hilsner fra både kendisser og grandprixfans fra hele Kongeriget Danmark – Nuuk i Grønland, Tórshavn på Færøerne og flere steder på danmarkskortet – og så kunne første deltager, Sander Sanchez, gå på scenen.

Ericka Jane var det sidste levende billede og sluttede den indledende runde af med nummeret “Death of Me”.

For årets danske melodigrandprix blev afgjort over to afstemningsrunder.

Efter at alle deltagerne havde optrådt, blev de otte sange til tre.

Ud over Søren Torpegaard Lund var også de to forhåndsfavoritter, Sissal og Ericka Jane, i top tre og skulle dermed på scenen endnu en gang i superfinalen.

I begge afstemningsrunder udgjorde seernes stemmer den ene halvdel af bedømmelsen, mens en jury bestående af både danske og internationale grandprixfans udgjorde den anden.

Seere og jury enige

Både seere og jury er enige om at sende Søren Torpegaard Lund til Eurovision.

– Det bliver fuldstændig fantastisk, lyder det fra grandprixvinderen.

Det er anden gang, at Søren Torpegaard Lund deltager i Dansk Melodi Grand Prix. Han stillede op i 2023 med retroballaden “Lige her”, men der gik sejren til Reiley og nummeret “Breaking My Heart”.

Ud over at deltage i Dansk Melodi Grand Prix 2026 står Søren Torpegaard Lund for tiden også på scenen i Aarhus Teaters forestilling “Skolekomedien”.

Han er uddannet musicalskuespiller fra Det Danske Musicalakademi, hvor han blev optaget som den yngste nogensinde i en alder af bare 17 år.

Related Posts

DR efter Eurovision-succes:

LÆS OGSÅ: Søren efter syvendeplads: Tudetur og tequila Alt klappede – også publikum – og Søren Torpegaard Lund blev belønnet med i alt 243 point og en…

Da Maxima kom ind i den hollandske kongefamilie,

Droппiпg Maxima er højtelsket af deп hollaпdske befolkпiпg, meп det har ikke altid været eп daпs på roser. Der er iпgeп tvivl om, at droппiпg Maxima er…

Indrømmer at det er gået i stå

Søs Marie Serup har tabt sig en hel del blandt andet med hjælp fra Wegovy, men hun må indrømme, det ikke går helt så godt med vægttabet….

Dronning Margrethe har fået foretaget ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre

Kongehuset har fredag formiddag udsendt en pressemeddelse om dronning Margrethe. Dronning Margrethe blev torsdag indlagt på Rigshospitalet i København med hjertekramper. Fredag formiddag meddeler kongehuset, at dronningen…

Isolerede sig fra familien før finalen:

Før torsdageпs aпdeп semifiпale mødte SE og HØR Søreп Torpegaard Lυпds mor υde foraп areпaeп, kort tid før hυп skυlle iпd og heppe på siп søп. Her…

Mindst otte personer mister livet i kollision mellem bus og tog

Mindst otte personer er lørdag døde i en ulykke, hvor et godstog er kollideret med en bus og flere biler i Thailands hovedstad, Bangkok. Det skriver nyhedsbureauet…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *