Maja Bebe smidt ud efter venindesvigt

Det blev en dramatisk parceremoni, da Maja Bebe måtte forlade ”Paradise Hotel”. En ellers stærk position smuldrede på rekordtid, og i sidste ende trak hendes tætteste allierede tæppet væk under hende
Det lignede ellers længe, at Maja Bebe kørte spillet som smurt, men ved ugens parceremoni klappede fælden. Da Nikoline Kjær valgte at låse Rasmus Skov med den nye Maja Meldgaard, stod Maja Bebe pludselig uden en sikker havn – et træk fra veninden, der gjorde ondt helt ind i sjælen.

– Det gjorde mig faktisk ked af det, for den eneste, jeg hele tiden har haft på hotellet, var Nikoline. Hun har altid kunnet regne med mig. Jeg har forsvaret hende meget og støttet hende, så at hun ender med at smide mig ud, det synes jeg var hårdt, fortæller Maja Bebe til SE og HØR.

Jeg gjorde mig upopulær

Uden Rasmus ved sin side var Maja Bebe tvunget til at stille sig bag Jonathan, selv om hun godt vidste, at slaget var tabt på forhånd. Jonathan valgte nemlig at beholde Justina, og dermed var Maja Bebes eventyr i Mexico slut.

Annonce

Selv om det var Nikoline, der efterlod hende uden muligheder, tager Maja Bebe det fulde ansvar for sit exit.

– Man kan sige, at det er Nikoline, der gør, at jeg intet sted har at stille mig, men det er min skyld, at jeg ryger ud. Det er mig, der gør mig upopulær hos de andre. Jeg spiller dårligere, og så kommer jeg i en situation, hvor de andre gerne vil have mig ud, forklarer hun ærligt.

Annonce

Ensomt og ubehageligt

Selv om det altid er hårdt at ryge ud af “Paradise Hotel”, var det faktisk en lettelse for Maja Bebe at slippe væk fra den trykkede stemning, der var opstået på det seneste.

– Jeg sagde til Rasmus, at jeg godt vidste, jeg ville ryge, og at jeg ikke ville tilbage til hotellet, hvis jeg fik chancen. Det var ikke et behageligt sted at være. Det var ikke rart ikke at kunne få lov at sige noget. Ingen hørte mig. Lige meget hvad jeg sagde eller gjorde, blev det ikke taget godt imod.

Annonce

Ifølge Maja ændrede alt sig i et splitsekund, da Teresa begyndte at tage spillet personligt og fortælle sin side af sagen til de andre deltagere.

– Så står jeg tilbage med folk, der tror, jeg er på en måde, jeg slet ikke er. Når jeg prøver at forklare, at jeg ikke har den hensigt, som de mener, så tror eller hører ingen på mig. Det blev ensomt, lyder det fra Maja.

Annonce

Ville være kedeligt

Selv om de andre deltagere – især Karl Weihe – længe havde arbejdet på at få hende ud, fortryder Maja Bebe ikke, at hun valgte at råbe højt og tage konflikterne, når hun følte, det var nødvendigt.

– Jeg skulle måske have været mere påpasselig med mine ord, men for filan, det er tv, og det ville være fucking kedeligt at følge med i, hvis ingen siger noget, slår hun fast.

Annonce

Selv om Jonathan valgte Justina frem for hende, tager hun det med oprejst pande og en god portion selvtillid. Hun er nemlig sikker på, at han ikke kan vinde nu:

– Det er hans tab.

Maja Bebe ville ikke tilbage til hotellet, da hun først var sendt ud.

Maja Bebe ville ikke tilbage til hotellet, da hun først var sendt ud.

Related Posts

Frederik melder ud om Margrethe

Søпdag υdtalte koпgeп sig for første gaпg persoпligt om Margrethes helbred Det var med koпg Frederik på lægterпe på Ceres Park Vejlby, da de пykårede daпske fodboldmestre,…

Dorte Passer var rejst til Danmark for at fejre sin far: ”Det er overvældende”

Dorte Passer, der er datter af Dirch Passer, var med, da Dirch Passers 100-års fødselsdag blev fejret på Frederiksberg. Statυeп af Dirch Passer, der står på Allégade,…

DR efter Eurovision-succes:

LÆS OGSÅ: Søren efter syvendeplads: Tudetur og tequila Alt klappede – også publikum – og Søren Torpegaard Lund blev belønnet med i alt 243 point og en…

Da Maxima kom ind i den hollandske kongefamilie,

Droппiпg Maxima er højtelsket af deп hollaпdske befolkпiпg, meп det har ikke altid været eп daпs på roser. Der er iпgeп tvivl om, at droппiпg Maxima er…

Indrømmer at det er gået i stå

Søs Marie Serup har tabt sig en hel del blandt andet med hjælp fra Wegovy, men hun må indrømme, det ikke går helt så godt med vægttabet….

Dronning Margrethe har fået foretaget ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre

Kongehuset har fredag formiddag udsendt en pressemeddelse om dronning Margrethe. Dronning Margrethe blev torsdag indlagt på Rigshospitalet i København med hjertekramper. Fredag formiddag meddeler kongehuset, at dronningen…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *