
Tv-værten og hotelejer Lene Beier vender snart tilbage på skærmen sammen med sin mand, Anders Beier. Nu er premieredatoen på en ny sæson af Beier på alpehotellet offentliggjort.
Artiklen fortsætter under videoen:
Parret hev teltpløkkerne op og flyttede i 2024 til Østrig med deres sønner, og seerne har siden kunnet følge deres nye liv i programmet. Nu er der seks nye afsnit på vej, hvor hverdagen igen udfolder sig på Hotel Edelweiss. Her bor Lene Beier og Anders Beier med deres sønner, Arthur og Otto, samt Lenes mor, Jytte.
Artiklen fortsætter under billedet:

Sæsonens første afsnit tager seerne med til det gyldne efterår i Tyrol, hvor forberedelserne til den travle skisæson er i fuld gang. Hotellet skal gøres klar til gæsterne, og både medarbejdere og familien knokler for at nå det hele, dog ikke uden udfordringer undervejs.
Tredje sæson får premiere den 20. april klokken 20.40 på TV 2 Fri, fremgår det af TV 2s presseside.
