Blev ikke vist på tv: Derfor fandt May Lifschitz så nemt sin far i Først til verdens ende

Næstsidste afsnit af “Først til verdens ende” bød for May Lifschitz på et gensyn med sin argentinske far.

Slutdestinationen nærmer sig for de tre tilbageværende par i ”Først til verdens ende”, men i næstsidste afsnit var det ikke kun ræset, der var i centrum.

De var alle nået til Argentina, og for May Lifschitz var det et gensyn med landet, hvor hun boede de første syv år af sit liv.

Hendes far er flyttet tilbage til Sydamerika, og heldigvis gik ruten lige gennem hans hjemby. Skuespilleren og hendes forlovede besluttede derfor at holde deres rejsefri døgn i byen i håbet om at se ham.

Annonce

De havde ikke en forudgående aftale og heller ikke mulighed for at tage kontakt. Alligevel gik det relativt nemt med at finde hen til hans bolig. Årsagen er, at det ikke var så længe siden, May Lifschitiz senest havde besøgt ham.

To besøg på et år

– Jeg så ham sidst i maj 2025, da jeg var nede med DR for at skyde det program, der hedder ”Mit Andet Hjemland”, der handler om at komme fra to verdener. Der så jeg, hvor han var flyttet ind for første gang. Hvilket var heldigt, for ellers ville jeg være helt på bar bund i forhold til at finde ham. At se ham to gange på et år, selvom det har været korte besøg og for rullende kameraer, har været en kæmpe gave. Jeg skal heldigvis se ham allerede til august igen, når han kommer til Jens og mit bryllup, fortæller May LIfschitz.

Annonce

Det betød meget for hende at kunne tilbringe nogle timer med sin far.

– Det var totalt uventet og et kæmpe energiboost at finde min far midt i alt ræset. Jeg vidste jo ikke på forhånd, om det ville lykkes. Både fordi jeg ikke kunne huske hans adresse, ikke havde hans telefonnummer eller nogen telefon, og fordi han netop var kommet hjem fra en tur et par dage forinden. Var vi kommet frem bare to dage før, så havde vi misset ham. Han flyttede derned i januar sidste år, så det er meget nyt, og jeg er stadig ved at lande i, at min far nu bor så langt væk. Jeg føler mig altid splittet mellem to verdener, uanset hvor jeg er. Så at rejsen også kunne byde en forening med mine rødder ved at se min far, gjorde det endnu mere meningsfyldt, siger hun.

Related Posts

Richard Ragnvald har fået en klar melding fra lægen

Dansktopstjernen Richard Ragnvald giver en status på sit eget helbred, efter han mistede vennen og kollegaen Johnny Reimar. Det var en stor sorg for Richard Ragnvald, da…

Christian Elhauge fra Årgang 0: Afslører stor nyhed med kæresten

Christiaп Elhaυge fra ”Årgaпg 0” har taget eп stor beslυtпiпg. Foto: Lars Horп / Baghυset Christiaп Elhaυge fra “Årgaпg 0” har taget eп stor beslυtпiпg med kæresteп….

Afslører stor nyhed med kæresten

Christian Elhauge fra “Årgang 0” har taget en stor beslutning med kæresten. Der er fortsat fart på kærligheden hos Christian Elhauge, som danskerne kender fra TV 2-programmet…

Magyar Péter édesapja: Kérem, kritizálják ezt a kormányt is kíméletlenül!

Az elmúlt két évbeп sokat aggódtυпk, hiszeп Kelet-Eυrópábaп élüпk, ahol olykor magasföldsziпti ablakból is zυhaппak ki emberek. Moпdjυk most is aggódυпk, de immár azért, hogy Péterпek, kormáпyáпak, frakciójáпak…

Ditte Hansen afviser, at det kommer ske

Skυespillereп Ditte Haпseп kommer ikke til at lave flere afsпit af et helt særligt tv-program. Ditte Haпseп er ikke baпge for at kaste sig υd i пye…

 Rosa Kildahl tvunget til at holde lav profil

Rosa Kildahl skal ikke med til Tour de France til sommer, hvor hun tidligere har hjulet sin datter, Trine Vingegaard, med at passe børnene. Rosa Kildahl var…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *