
De officielle regeringsforhandlinger med Troels Lund Poulsen (V) i spidsen begynder mandag morgen, skriver han på Facebook.
- Alle Folketingets partier og de nordatlantiske medlemmer vil blive inviteret, skriver Venstres formand.
Troels Lund Poulsen blev kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder i forhold til at kunne danne en ny regering fredag aften.
Hele den røde løber fra Reality Awards 2026
Her afløste han Mette Frederiksen (S) i rollen, efter at Moderaterne valgte at pege på Venstres formand som kongelig undersøger i stedet for Mette Frederiksen.
Det skete efter flere ugers forhandlinger om en centrum-venstre-regering mellem de røde partier og Moderaterne.
Ifølge Troels Lund Poulsen er folkene i Venstre “godt forberedte på opgaven og er selvfølgelig i arbejdstøjet her i weekenden”.
- Jeg er selvfølgelig optaget af at sikre et politisk grundlag, hvor vi har mulighed for at investere i vores børn, sundhed og ældre samtidig med, at vi gør det billigere at være dansker.
- Vi skal samtidigt være i stand til at føre en stram udlændingepolitik, sikre rent drikkevand, forbedre dyrevelfærden og opruste dansk forsvar, skriver Troels Lund Poulsen.
Han skriver i sit opslag ikke noget om, at det er ham, som skal være Danmarks næste statsminister.
Troels Lund Poulsen skriver heller ikke noget om, hvilke partier han kan se for sig i en ny regering. På kryds og tværs har en række partier udelukket at gå i regering med hinanden.