
Camilla Dalsgaard med sin datter, Andrea.
Foto: Hanne Juul
Camilla Dalsgaard må vente lidt endnu med at se sin datter i “Frozen the Musical”.
Der er dømt iskold eventyrstemning, når “Frozen the Musical” i aften har premiere.
Spar op til 50% på BILLED-BLADET
Andrea Dalsgaard spiller nemlig rollen som Anna i den populære musical, men hun står ikke på scenen ved selve premiereforestillingen i Falconersalen i aften.
Rollen deles mellem flere børn, og det betyder, at Andrea først har sin egen premiere i morgen.
Derfor er mor Camilla Dalsgaard heller ikke at finde på den røde løber i aften.
Hun gemmer i stedet det store øjeblik til i morgen, hvor det er hendes datters tur til at indtage scenen.
Det fortæller hun til BILLED-BLADET:
– Jeg er desværre ikke på den røde løber i aften, jeg kommer ind i morgen i stedet. Men jeg glæder mig helt vildt til at se den, og jeg er så stolt af Andrea, lyder det fra Camilla Dalsgaard.