
Her blev den forhenværende popstjerne idømt 30 dages ubetinget fængsel for at have slået sin tidligere forlovede flere gange i ansigtet med knyttet hånd, ligesom han blev kendt skyldig i at have truet hende på livet.
For lidt under ét år siden blev Kent Pedersen idømt 60 dages ubetinget fængsel for blandt andet at have truet betjente med en revolver, som ikke var ægte, samt med en kniv.
Misbrug og fængselsdomme for alvorlige lovovertrædelser. Hvad er gået galt i dit liv, siden du forlod Djämes Braun i 2017?
- Inden jeg trådte ud/blev smidt ud, havde jeg et multimisbrug af kokain, hash og alkohol.
- Jeg anede ikke rigtig, hvad jeg skulle.
- Og så har det bare været en eskalerende nedtur, fortæller Kent Pedersen til SE og HØR.
Du forklarede i retten – ligesom du tidligere har forklaret – at du i dag er i behandling for dit misbrug. Ligesom du understregede (igen), at du gerne vil “tilbage på sporet”. Hvorfor skal man tro på dig denne gang?
- Det er kun tiden, der kan vise det. Man kan følge med på mine sociale medier. Jeg er ikke bleg for at lægge en video op i ny og næ.
- Og så kan man følge med i SE og HØR. Altså. Finde ud af, at hey… Næste gang, jeg dukker op i SE og HØR, så er det for noget positivt og ikke noget negativt.
- Det er den eneste måde. Det er tiden, der viser det, lyder det fra “Kenno”.
- Jeg tager min straf
Godt nok har Kent Pedersen udtænkt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen på de 30 dages fængsel for vold og dødstrusler mod ekskæresten til Vestre Landsret.
Men efter retssagen mandag i Kolding var hans ord anderledes, da SE og HØR talte med ham.
- Jeg tager min straf. Det sagde jeg også ved retssagen. Jeg retter ryggen og tager min straf som en mand, sagde han kort efter dommen.
Og det er altså endnu en tur bag tremmer igen?
- Easy peacy. Jeg skriver to nye sange, min ven. Det er er det, der kommer til at foregå.
- Jeg har i forvejen for nylig – som du også ved, og som du har skrevet – siddet 60 dage (i fængsel, red.).
- Det var på grund af dødstrusler mod politiet i uniform. Det gør man bare ikke. Det er no-go, lød det fra Kent Pedersen.
Eksklusivt interview: SE og HØR har talt med kvinden, som Kent Pedersen er dømt for at have slået og truet på livet. Læs hendes historie nedenunder. Vi advarer mod voldsomme billeder.