Hundredvis af veteraner deltager i protestmarch ved USA’s ambassade

Flere tusinde mennesker trodsede lørdag den bidende kulde og deltog i en protestmarch fra Kastellet til USA’s ambassade i København.

Formålet var at vise utilfredshed med de udtalelser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, er kommet med.

Han udtalte i sidste uge, at Nato-soldater i Afghanistan “holdt sig lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen”.

Det er blevet taget ilde op af danske veteraner, der har opfattet det som nedladende i forhold til Danmarks indsats i Afghanistan, der har kostet 44 soldater livet.

Formand for Danmarks Veteraner Carsten Rasmussen satte ord på utilfredsheden, da han stod med en mikrofon i hånden foran ambassaden.

  • Danmark har altid stået side om side med USA og været med i verdens brændpunkter, når USA har bedt om det.
  • Vi føler os svigtet og latterliggjort af Trumps administration, som bevidst ignorerer Danmarks kamp side om side med USA.
  • Ingen ord beskriver, hvor ondt det gør, når Danmarks indsats og ofre i kampen for demokrati, fred og frihed er glemt i Det Hvide Hus, lød det fra formanden.

Budskabet var rettet mod ambassaden, og veteranformanden talte på engelsk.

Demonstrationen begyndte ved Kastellet ved monumentet for soldater, der er omkommet under internationale missioner.

Deltagerne havde medbragt både danske, grønlandske og færøske flag.

“Sig undskyld, Trump,” stod der på et medbragt skilt.

Navnene på 52 danske soldater, der faldt i kamp i både Afghanistan og Irak, blev læst op.

Flag med navnene på soldaterne blev herefter plantet i blomsterkasser foran ambassaden.

Ambassaden fjernede tidligere på ugen 44 flag med navnene på faldne danske soldater i Afghanistan.

Det udløste protester både fra soldater og politikere.

Fra ambassaden lød det efterfølgende, at den ikke ville have fjernet flagene, hvis ambassadens ledelse havde været bekendt med deres betydning.

Der var ingen ond hensigt i det, lød det i et skriftligt svar til Berlingske.

Det var en rørt formand for Danmarks Veteraner, der efterfølgende talte med Ritzau.

  • Det er fuldstændig overvældende. Jeg savner ord.
  • Det er udtryk for en stærk opbakning til det budskab, vi forsøger at sende – nemlig at nok er nok. Vi gider ikke høre på flere løgne og fornærmelser, sagde Carsten Rasmussen.

650 veteraner fra flere end 20 byer landet over var kørt i busser til København for at deltage i marchen

Men antallet af deltagere var ifølge Danmarks Veteraner op mod 10.000 personer.

Det kan dog ikke be- eller afkræftes af Københavns Politi, der var talstærkt til stede foran ambassaden.

Politiet udtaler sig af princip ikke om deltagerantal, lød det lørdag eftermiddag fra vagtchefen.

Related Posts

Peter Mygind bombarderes med beskeder fra mødre

”Sommerdahl”-stjerпeп Peter Mygiпd er blevet så popυlær, at haп får пogle meget overraskeпde heпveпdelser. Peter Mygiпd er blevet kυlt. Og det er haпs karakter i ”Sommerdahl”, der…

Kong Frederik i tale til statsbanket:

Koпg Frederik talte om droппiпg Marys aυstralske familioe til statsbaпketteп. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzaυ Scaпpix Droппiпg Marys familie har altid fået koпg Frederik til at føle sig…

Totalt uoverskueligt

”Uniformen”-stjernen Lene Maria Christensen erkender, at det har været en balancegang at få familielivet og karrieren til at fungere. I DR-serien “Uniformen” spiller Lene Maria Christensen rollen…

Totalt uoverskueligt

”Uпiformeп”-stjerпeп Leпe Maria Christeпseп erkeпder, at det har været eп balaпcegaпg at få familielivet og karriereп til at fυпgere. I DR-serieп “Uпiformeп” spiller Leпe Maria Christeпseп rolleп…

Ja, det passer!

For dronning Mary og kong Frederik var det en stor glæde at være i Uluru på den første dag af statsbesøget til Australien. Kongeparret har med stil…

Bagedystvinder var ramt af stress

Aппemette Voss har i maпge år haft travlt med både virksomhed, bøger og sociale medier. Meп i sommereп 2024 sagde kroppeп stop, og deп tidligere viпder af…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *