
Men en som ikke tør give Danmarks Udenrigsminister gode råd om, hvordan han kommer ovenpå igen, er netop regeringsmakkeren fru Frederiksen.
Det fortalte hun fredag til SE og HØR ved et kampagnestop i Næstved.
- Er han syg? Jeg tror ikke, han ville tage godt imod, hvis jeg sagde, han skulle melde sig ud af valgkampen og gå hjem og passe på sig selv, grinede statsministeren og fortsatte.
- Jeg havde noget med min hals, og der var mange, der skrev med gode råd. Så han må prøve at komme lidt tidligt i seng, men det ved jeg jo, ikke er det, han er bedst til.
Noget tyder til gengæld på, at Lars Løkke Rasmussen er ganske habil til at komme igennem arbejdsdagene trods sygdom.
Onsdag afslørede han, at han også var syg i perioden op til valgkampen, da TV 2 optog programmet ”Højskolen”.
Både han og Mette Frederiksen kan hvorom alting er konstatere, at ingen af dem har formået at skabe fremgang for sig selv under valgkampen indtil videre.
I en måling fra Voxmeter onsdag gik alle tre regeringspartier såldes tilbage i forhold til, hvor danskerne ville sætte deres kryds før valget blev udskrevet.