‘Nået min kvalmegrænse’

Radikales Zenia Stampe mener, der er en vis grad af hykleri i Vanopslaghs kokainsag.

Til sidst kunne Zenia Stampe ikke holde ud til at høre på flere forklaringer om Liberal Alliances-leder Alex Vanopslaghs kokainindrømmelse.

»Der nåede jeg min kvalmegrænse,« lyder det fra politikeren fra Radikale Venstre.

I et opslag på Facebook kommer hun med et længere skriv om, hvorfor hun kom dertil.

For selvom hun er »ligeglad med«, hvad LA-partilederen fylder sin krop med, så har har hun det ikke helt på samme måde med Alex Vanopslaghs efterfølgende udmeldinger.

Samt med den totale opbakning og støtte, som hans partifæller er kommet med.

Selv har Alex Vanopslag udtalt til blandt andre DR, at der er tale om en »privat« sag, og at han er et andet sted i dag. At man kan begå fejl og lære af dem.

Partifællen Steffen Larsen har sagt til B.T.:

»Det er stærkt, at han har modet og viljen til at fortælle unge mennesker, at man også har begået fejl, og at man ikke er perfekt. Mange mennesker har gjort dumme ting i fortiden.«

I forhold til sidstnævnte lyder det Zenia Stampe om Steffen Larsen, at han »ellers plejer at være en vaskeægte hård hund«, men at han over for sin politiske leder »lød som en sukkersød curlingmor«.

Og i forhold til Alex Vanopslaghs forklaringer lyder det:

»Vi taler om en mand, hvis parti igen og igen har krævet hårdere straffe. En mand, der vil gennemtrawle folks sociale medier og nægte dem statsborgerskab, hvis de har skrevet noget tåbeligt – men fuldt lovligt – for ti år siden,« skriver Zenia Stampe:

»En mand, der har været med til at skærpe reglerne for statsborgerskab så meget, at han sandsynligvis ikke selv ville kunne få statsborgerskab, hvis han var blevet taget af politiet.«

Zenia Stampe skriver videre, at Liberal Alliance generelt er et parti, der er »hårde i filten« over for narkokriminalitet og vil have hårdere straffe, for »der er ingen kære mor«.

»Men når det gælder ham selv, så er forklaringen pludselig: ‘Det er privat. Det er længe siden. Jeg er blevet et bedre menneske. Jeg fortjener en chance mere’,« lyder det fra hende:

»Enig. Men så lad os så bruge samme målestok for alle.«

Afslutningsvist kommer Zenia Stampe med en svada og kommer med en hentydning til, hvad LA-lederens forklaringer i virkeligheden kunne handle om:

»Hvis Vanopslagh derimod forventer særbehandling på grund af hans politiske magt og pæne slips, så er hans anglen efter forståelse og tilgivelse ikke andet end privilegieblindhed, forkælelse og dobbeltmoral,« skriver Zenia Stampe på Facebook.

Related Posts

Nyt kokainangreb på Vanopslagh

Radikales Zeпia Stampe meпer, der er eп vis grad af hykleri i Vaпopslaghs kokaiпsag. Til sidst kυппe Zeпia Stampe ikke holde υd til at høre på flere forklariпger…

Lige nu: Mand død i ulykke

Politiet og Arbejdstilsynet skal undersøge en dødsulykke, hvor en 51-årig mand faldt i en gylletank En 51-årig mand er onsdag morgen afgået ved døden, da han faldt ned…

Richard Ragnvald deltog i rørende begravelse:

Richard Ragпvald tog afsked med siпe пære veппer. Efter 65 år sammeп døde tv-og radiolægeп Carsteп Vagп-Haпseп og haпs hυstrυ, Joaп, med tre dages mellemrυm og fik…

Da kong Frederik nævnte det om sin svigerfamilie, brød salen ud i grin

De maпge gæster til statsbaпketteп i Caпberra brød υd i griп, da koпg Frederik spøgefυldt kom iпd på, hvordaп maп kommer tæt på aυstralierпe – og dermed også…

Hun troede, hun havde

Da Mary Doпaldsoп flyttede til deп aпdeп side af jordeп, var veпiпdeп пervøs for, om deres veпskab ville holde. – Jeg har tit spυrgt mig selv, om…

”En kæmpe lettelse”:

Droппiпg Mary holder tale υпder retυrarraпgemeпtet i Royal Botaпical Gardeп. Video: Ulrik Ulrikseп Droппiпg Mary afslører, at det var eп kæmpe lettelse for heпde, da hυп faпdt…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *