SåDanmark!

Danmarks curlingkvinder slår Kina 8-7, og derfor lever drømmen om en semifinale stadig

Drømmen om en OL-semifinale lever akkurat for Danmarks curlingkvinder.

Onsdag formiddag smed skipper Madeleine Dupont og holdkammeraterne en 6-1-føring og virkede rystede, men endte efter et par skarpe afsluttende ender alligevel med en 8-7-sejr.

Med den har Danmark nu fire sejre og fire nederlag, og det er akkurat nok til at holde liv i chancen for at slutte i top-4 og avancere til semifinalerne.

Det kræver først og fremmest en sejr over Schweiz onsdag aften, men derudover skal også andre resultater gå Danmarks vej.

I bedste fald er Danmark stadig aktuel, når de sidste gruppekampe afvikles torsdag, mens danskerne er oversidder.

Onsdag formiddag begyndte det glimrende for Danmark. Første ende endte 2-0, og da det i tredje ende sluttede med hele fire danske sten tættest på midten, stod det 6-1.

Annonce

Derfra smuldrede det dog for de indtil da storspillende danskere.

Kina lavede et point i både fjerde og femte ende, og i sjette ende kostede flere store danske fejl to point mere. Både Denise og Madeleine Dupont sendte således undervejs en sten direkte gennem huset.

Kina kom også på 6-6, inden Madeleine Dupont med en fin afsluttende sten bremsede nedturen i ottende ende og bragte Danmark på 7-6.

Annonce

Skipperen viste også vejen i niende ende og begrænsede med en mesterlig slutsten skaden til et enkelt kinesisk point, hvorfor danskerne havde både momentum og sidste sten med ind til i tiende og afgørende ende.

Her satte danskerne sig selv fint i scene til, at Madeleine Dupont kunne sikre det nødvendige point med sidste sten. Men den blev ikke nødvendig, da kinesernes skipper med et upræcist indlæg afgjorde dramaet.

Annonce

Madeleine Dupont afslørede efter et stort nederlag til Storbritannien tirsdag, at hendes svigermor for fire dage siden faldt om med et hjertestop og nu er indlagt i Milano, hvilket meget naturligt har påvirket hendes spil.

Hun nævnte det også som en faktor før opgøret mod Kina, men sejren kom altså i hus.

Related Posts

Trods dårlig samvittighed:

Spoiler-advarsel: I deппe artikel afsløres det, hvad der sker i afsпit пi af “Kærlighed hvor kragerпe veпder”, som allerede пυ kaп ses på TV 2 Play. Efter…

Christian bad produktionen om lov: Fik nej flere gange, før det lykkedes

Spoiler-advarsel: I deппe artikel afsløres det, hvad der sker i afsпit пi af “Kærlighed hvor kragerпe veпder”, som allerede пυ kaп ses på TV 2 Play. Christiaп…

Christian bad produktionen om lov

Spoiler-advarsel: I deппe artikel afsløres det, hvad der sker i afsпit пi af “Kærlighed hvor kragerпe veпder”, som allerede пυ kaп ses på TV 2 Play. Christiaп…

Efter Christian har set det,

Spoiler-advarsel: I deппe artikel afsløres det, hvad der sker i afsпit пi af “Kærlighed hvor kragerпe veпder”, som allerede пυ kaп ses på TV 2 Play. Christiaп…

Så hård har behandlingen været

Vil arbejde for at sikre, at andre kvinder ikke står alene med frygten og de ubesvarede spørgsmål Sidste år fik Line Baun Danielsen konstateret brystkræft. Nu tager hun konsekvensen…

Fik nej flere gange, før det lykkedes

Spoiler-advarsel: I denne artikel afsløres det, hvad der sker i afsnit ni af “Kærlighed hvor kragerne vender”, som allerede nu kan ses på TV 2 Play. Christian…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *