
Den luxembourgske storhertuginde var med til at markere en helt særlig dag tidligere på ugen.
Søndag kan kvinder verden over markere Kvindernes internationale kampdag.
Storhertuginde Stéphanie fejrede det på forkant, da hun tidligere på ugen deltog i åbningen af fotoudstillingen “Pluri.elles.”
Her udstilles fotografier af den luxembourgske kunstner Anouk Flesch, som alle viser udviklingen af kvinders roller i postvæsenet Luxembourg gennem tiden.
Vælg dit abonnement på BILLED-BLADET
Hoffet skriver, at “udstillingen fokuserer på de forskellige veje, kvinder tager, deres engagement og deres færdigheder.”
På den vis synliggøres kvinders vigtige rolle i virksomheden og i samfundet.
Det er gratis at se udstillingen, som løber indtil den 4. april 2026.
Den 3. oktober 2025 overtog storhertuginde Stéphanie og storhertug Guillaume tronen efter Guillaumes far storhertug Henri.
Det er dermed første gang, at Stéphanie kan fejre den særlige dag med titlen som storhertuginde.