Striden trækker ud: Retssagen mellem Philip Kjær og Susan Astani-Kjær udskudt

Til januar skulle der være skrevet et nyt kapitel i den efterhånden velbeskrevne strid i den stenrige Kjær-familie, som på det seneste har sagsøgt hinanden på kryds og tvært.

Her skulle Christian Kjærs søn, Philip, have stået over for den 82-årige rigmands hustru, Susan Astani-Kjær, som han havde hevet i retten. Sagen var oprindeligt sat til 30. januar, men det kommer ikke til at ske.

Sagen er nemlig udskudt og er nu berammet over tre dage mellem 7. og 9. oktober 2026, oplyser Retten i Viborg til SE og HØR.

Dermed bliver det juridisk første kapitel i striden skrevet 15. juni, når de mødes ved Retten i Lyngby i en sag, hvor Christian Kjær har stævnet sønnen.

Den sag er fortsat sat til at finde sted dén sommerdag, bekræfter retten over for SE og HØR.

Den store strid i rigmandsfamilien har været offentligt kendt i to år.

Først hev Philip Kjær sin far, Christian Kjær, i retten, og kort efter hev han også farens hustru, Susan Astani-Kjær, ind i sagen.

Det gjorde han, da han mente, at han var den retmæssige arvtager til Skærbæk Plantage i Jylland, som han mente, at han var blevet lovet af faren, at han skulle overtage.

I marts 2024 overdrog Christian Kjær så Skærbæk Plantage til hustruen for 82 millioner kroner med den tanke, at parrets søn, Alexander, skulle overtage den, når han bliver gammel nok.

Og nogenlunde samtidig indgav Philip Kjær så en stævning for at få rettens ord for, at plantagen i virkeligheden var hans.

Af stævningen, som SE og HØR er i besiddelse af, og som først blev afsløret af HER&NU, fremgår det, at sønnen mener, at faren lovede ham plantagen, når han fylder 50. Løftet skulle være afgivet i 2005, ligesom løftet skulle være blevet omtalt i en skriftlig korrespondance mellem far og søn i 2023.

  • Vedr. Skærbæk er testamentet da uvedkommende, vi aftalte i 2005 på dit kontor på Sandbjerggaard, at jeg skulle have Skærbæk, der talte vi om, at jeg skulle overtage Skærbæk, når jeg fyldte 50 år eller deromkring, så det må vel være senest omkring nu! Kan du slet ikke huske den samtale og dit løfte til mig? skulle Philip Kjær have skrevet til faren i en mail.

Han modtog svar i et brev, hvor det blandt andet fremgik:

  • Jeg husker alle vores samtaler, men jeg er også tydeligvis opmærksom på, hvordan du og din familie har optrådt siden 2005, lød svaret blandt andet fra Christian Kjær ifølge stævningen.

Få måneder senere hev Philip Kjær så Susan Astani-Kjær ind i sagen, fremgik det af en såkaldt adcitationsstævning, som SE og HØR også er i besiddelse af.

Han mente, at hun handlede i ond tro, da hun overtog Skærbæk Plantage, fordi hun var vidende om, at faren havde lovet ham ejerskabet af plantagen.

Philip Kjær har efterfølgende trukket stævningen mod faren tilbage, således det kun er Susan Astani-Kjær, han skal mødes med i retten.

Og det bliver altså første gang 7. oktober, mens sagen bliver afgjort et par dage senere.

På det tidspunkt er en anden strid i familien formentlig afgjort.

For et par måneder tidligere kommer parterne til at stå over for hinanden ved Retten i Lyngby i en sag, hvor Christian Kjær har sagsøgt sønnen Philip Kjær i en strid om penge, har Susan Astani-Kjær tidligere fortalte SE og HØR.

Her påstod hun, at Philip Kjær skylder sin far en stor sum penge. Det drejer sig blandt andet om salget af Sandbjerggård, hvor Philip Kjær angiveligt skulle have overtaget flere stykker jord, som han endnu ikke har betalt for.

  • I forbindelse med salget af Sandbjerggård har Philip overtaget en del jord omkring Sandbjerggård til en meget lav pris, men han har på intet tidspunkt betalt det aftalte beløb, forklarede hun.

Derudover mener Susan Astani, at Philip Kjær også mangler at betale sin far for en lejlighed i Rungsted, til trods for at han har fået den til en “familievenlig pris”.

  • Philip har også overtaget en lejlighed i Rungsted. Ifølge købsaftalen har han fået seks millioner af vurderingsprisen som gave. Christian har betalt næsten en million kroner i gaveafgift, men aftalen var, at han skulle betale for resten af beløbet. Han har overtaget lejligheden, men nægter at betale det aftalte beløb.

Retten i Lyngby har sat ét retsmøde af til den sag 15. juni.

Related Posts

Troels Lyby og sønnen måtte se sig slået:

Fem par har kæmpet for at пå først til checkpoiпtet Caпoa Qυebrada, meп for et par blev det eпdestatioпeп i ”Først til verdeпs eпde”. I ”Først til…

Malte Ebert forladt af kæresten

Det er ikke altid lige let at skυlle υпdvære hiпaпdeп, пår karriereп kører, meп Malte Ebert og Didde-Mie Lykke From får det bedste υd af detDer er…

Mette Frederiksens råd til Lars Løkke: Burde gå tidligt i seng

Men en som ikke tør give Danmarks Udenrigsminister gode råd om, hvordan han kommer ovenpå igen, er netop regeringsmakkeren fru Frederiksen. Det fortalte hun fredag til SE…

“En stor sorg”

Tidigare i veckan kom beskedet att Kikki Danielsson ställer in sin pågående turné på grund av hälsoskäl. – Vi vet att många av er har sett fram…

– Det er hardcore

Det er ikke altid lige let at skulle undvære hinanden, når karrieren kører, men Malte Ebert og Didde-Mie Lykke From får det bedste ud af detDer er…

Sofie Martinusen fik diagnose som 19-årig

Sofie Martiпυseп havde i maпge år vidst, at der var et eller aпdet ‘galt’ oppe i heпdes hoved. Først som 19 år fik hυп forklariпgeп. Sofie Martiпυseп…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *