
John Donaldson har altid nydt at være sammen med sine børnebørn, der også elsker deres morfar højt. BILLED-BLADET har samlet søde billeder af Marys far sammen med daværende prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
På trods af en til tider stor fysisk afstand har forholdet mellem John Donaldson og de kongelige børnebørn altid været tæt.
Hvor stor en betydning de har for ham, har han tidligere forklaret.
Find abonnement på BILLED-BLADET
Fældede tårer
Blandt andet beskrev han efter tvillingernes fødsel i 2011, at han fældede tårer efter at have fået overbragt den glædelige nyhed.
– Det er rigtigt. Jeg græder hver gang, jeg får børnebørn. Jeg er muligvis en stor og stærk mand, men jeg er stadig en blød mand, der kan græde, lød det dengang fra ham.
Mest Sete: Joy-Maria Frederiksen til Lisbet Dahls 80-års fødselsdagsfest
Stor betydning
Til BILLED-BLADET har han også tidligere, før tvillingernes fødsel, fortalt om, hvor meget prins Christian og prinsesse Isabella betyder for ham.
– De er nogle ualmindeligt søde børn, og det er så dejligt, at de genkender mig. Jeg så dem på Tasmanien i efteråret, men i den alder forandrer børn sig jo en del på et halvt år. Jeg elsker de to små, forklarede han dengang.
Se de søde billeder af John Donaldson med sine danske børnebørn i toppen af artiklen