Kongehuset melder ud:

Læge Charlotte Bøving forklarer, hvad det er for et indgreb dronning Margrethe har fået, samt hvad det har af konsekvenser i fremtiden.

Kongehuset har fredag meddelt, at dronning Margrethe har fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.

Det er sket, efter hun torsdag blev indlagt på Rigshospitalet med hjertekramper.

Ifølge Charlotte Bøving, som er læge, er en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre alvorligt, men der er tale om et indgreb i den mildere ende.

  • Det er altid alvorligt, når vi snakker ballonudvidelse, men det er i den blidere ende, fortæller Charlotte Bøving til BILLED-BLADET og forklarer:
  • At de har foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre, siger mig, at omfanget af åreforkalkningen i hjertets blodkar ikke er så udtalt.

Charlotte Bøving forklarer, at lægerne på Rigshospitalet formentlig har kortlagt forkalkningen i kranspulsåren ved hjælp af kontrastvæske, hvorefter der er blevet foretaget en ultralydsscanning så omfanget af forsnævringen kunne bedømmes.

  • Der har man fundet en forsnævring. Så er de gået gennem lysken eller armen med en sonde op til hjertet. Ud for den læsion blæser man ballonen op, hvilket betyder, at man foretager en udvidelse præcis hvor der er en forsnævring, fortæller Charlotte Bøving videre.

Hun peger på, at lægerne på Rigshospitalet nok havde valgt en anden metode, hvis de havde fundet flere forsnævringer.

Ifølge Charlotte Bøving er åreforkalkning på ingen måde sjælden.

  • Åreforkalkning er en fremadskridende proces. Det sker fra 40-50-årsalderen og op efter. Der bliver blodkarrene mere forkalkede. Jo mere, vi udsætter vores krop for eksempelvis af rygning, diabetes eller lignende, vil der komme mere eller mindre accelereret åreforkalkning med tiden. Det er en af de største dræbere i Danmark. Der er cirka en fjerdedel, der dør af hjerterelaterede sygdomme, forklarer hun.

Selv om udsigterne kan være alvorlige, er det i dronning Margrethes tilfælde et mindre indgreb end hvis hun skulle have gennemgået en bypassoperation, og dermed et mindre indgreb, hun skal komme sig over.

  • Det er en mindre ting, hun skal komme sig over. Hun vil formentlig komme sig over det efter nogle dage eller uger, fortæller Charlotte Bøving, der påpeger, at det i den kommende tid skal klarlægges, om dronning Margrethes hjertemuskulatur har taget skade af den manglende ilttilførsel, som har forårsaget hjertekramperne:
  • De næste par dage skal det vise sig, om hjertemuskulaturen har taget permanent skade. Det skal undersøges, om hjertemuskulaturen fungerer, som det skal. Hjertemuskulaturen kan gå til grunde ved manglende blodforsyning og blive erstattet af bindevæv. Det vil sige, at det bliver stift og mister sin evne til at trække sig sammen på det sted, hvor læsion har været. Mit gæt er, at man har været rigtig hurtig på aftrækkeren, fordi dronningen har hurtig adgang til læger, så hun har formentlig reageret i det øjeblik, hun har mærket hjertekrampen.

Dronning Margrethe vil forsat være indlagt på Rigshospitalet i nogle dage endnu, meddeler Kongehuset.

Kongehuset har også meddelt, at dronning Margrethe er velbefindende efter ballonudvidelse.

Selv om der er tale om et blidere indgreb, har hændelsen betydning for fremtiden.

  • Dronningen skal indstille sig på, at hun nu er hjertepatient. Hun skal til en række kontroller for at se, hvordan hendes hjerte fungerer. Det sker både lige efter operationen, efter nogle dage, men også efter, hun bliver udskrevet, fortæller Charlotte Bøving.

Related Posts

Mads Mensah stopper på landsholdet: Sådan bliver det at sige farvel

Det bliver enden på en æra, når håndboldherrerne fredag skal tage afsked med Mads Mensah. 225 landskampe og 11 medaljer er det blevet til for Mads Mensah,…

Danmark åbner Eurovision-finalen

Daпmarks startplaceriпg er dårligt пyt for Søreп Torpegaard Lυпd, meпer både faпs og eksperter. Torsdag afteп bragte Søreп Torpegaard Lυпd Daпmark i fiпaleп ved årets Eυrovisioп Soпg…

Søs Marie Serup tabte sig ved hjælp

Søs Marie Serυp har tabt sig eп hel del blaпdt aпdet med hjælp fra Wegovy, meп hυп må iпdrømme, det ikke går helt så godt med vægttabet….

Mathias Gidsel var af sted med kæresten, da han fik sig noget af en overraskelse

Mathias Gidsel var forleden inde for at se en fodboldkamp med sin kæreste, Katrine, og det var noget, der blev bemærket af ganske mange. Mathias Gidsel er…

Håпdboldspillereп Lasse Aпderssoп skal på papiret hjem til Daпmark og spille 1. divisioп Meп efter søпdageпs store overraskelse, bliver dυ sat store spørgsmålstegп ved haпs skifte til…

Det var torsdag,

Dronning Margrethe er blevet opereret “Hendes Majestæt Dronning Margrethe blev i eftermiddags indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe. Dronning Margrethe vil blive indlagt på hospitalet over…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *