
Lisbet Dahl blev overrasket af politikeren Lars Løkke Rasmussen, som pludselig dukkede op til hendes 80-års fødselsdagsreception torsdag eftermiddag.
Igennem sin revykarriere har Lisbeth Dahl lavet adskillige parodier på kendte danskere.
En af dem, som revystjernen Lisbet Dahl er blevet sminket som et hav af gange, er den tidligere udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Og torsdag eftermiddag var det hans tur til at overraske Lisbet Dahl. Her dukkede han op til reception i anledning af, at hun fylder 80 år.

Lisbet Dahl blev glad for at se Lars Løkke Rasmussen, som gav hende et stort fødselsdagskram.
Foto: Hanne Juul
Han medbragte naturligvis en gave til Lisbet Dahl, men faktisk havde han også selv et ønske til hende.
Annonce
Til BILLED-BLADET fortalte han, at han gerne vil have, at Lisbet Dahl overtager regeringsforhandlingerne.
Det sagde han, mens han kunne løfte sløret for, at der i hans fødselsdagsgave gemte sig en helt særlig ting, nemlig hans egen bog ”Ud af det blå”.

Lars Løkke Rasmussen havde nøje gennemtænkt detaljerne i fødselsdagsgaven til Lisbet Dahl.
Foto: Hanne Juul
Hør interviewet med Lars Løkke Rasmussen og Lisbet Dahl, der fortæller om deres relation øverst i artiklen.
