
LÆS OGSÅ: Morten Borg har besøgt Marius Borg Høiby i fængslet
Det er en glædelig nyhed, som Lee Latchford-Evans deler.
For den 51-årige engelske sanger, der er kendt fra gruppen “Steps”, afslører nemlig, at han er blevet far for anden gang.
Det skriver flere britiske medier, heriblandt The Sun.
Mediet henviser til et opslag på Instagram, som sangeren har delt – hvor nyheden afsløres.
- Nu går det løs igen, lyder det fra sangeren, hvor han ses forlade hospitalet med den lille baby i autostolen.
Barnet har Lee Latchford-Evans fået sammen med hustruen Kerry Lucy, som han også har tagget i opslaget.
Lee Latchford-Evans og Kerry Lucy er i forvejen forældre til sønnen Leo, der kom til verden i juli 2021.
Parret har været gift siden 2007.
Spontan abort
Ifølge The Sun har Kerry Lucy tidligere gennemgået en “forfærdelig” spontan abort.
I et interview med Daily Mail har Kerry Lucy tidligere fortalt, hvordan hun og manden gennemgik en periode, hvor de følte “vrede” over for deres venner, der ventede barn eller allerede havde børn.
- Vi gik igennem en tid, hvor alle vores venner var gravide, og folk altid gik forbi os med barnevogne, og jeg tror, vi hadede det og havde en smule bitterhed over for dem, hvilket jeg ved, vi ikke burde have.
- Det var svært og frustrerende, fortalte hun.
Nu er Lee Latchford-Evans og Kerry Lucy forældre til to.