
En mand blev torsdag anholdt i Redcar i England efter en forfærdelig episode, som kostede en tre måneder gammel pige livet.
Det oplyser Cleveland Police i en pressemeddelelse.
Manden blev anholdt og mistænkt for have ansvaret for en hund ude af kontrol, der forårsagede et dødsfald.
Reality Awards 2026: Vil du giftes med mig?
Reality Awards 2026: Vil du giftes med mig?
Politiet blev tilkaldt til en adresse i bydelen Dormanstown torsdag på baggrund af bekymringer for barnet.
Her fandt de en hund på gaden og tog en anden med fra adressen. Den er også siden blevet aflivet.
Politiet formoder, at den tre måneder gamle pige er død efter et bid fra hunden.
- Vores tanker er med barnets familie efter denne tragiske og ulykkelige episode, siger politikommissær Rachel Stockdale og beder folk respektere familiens privatliv.
En 31-årig kvinde blev også bidt i armen og måtte efterfølgende have behandling på sygehuset.
En specialist undersøgte efterfølgende hundene og kom frem til, at de ikke var en bandlyst race.
Den 45-årige mand er efter afhøring blevet løsladt mod kaution.
Politiet oplyser, at de fortsat efterforsker sagen og er af den formodning, at hundebiddet forårsagede pigens død.