
En smerteramt Özlem Cekic ankom på krykker til premieren på en ny teaterforestilling.
Det var en smilende Özlem Cekic, som stillede op til et billede, da hun var til premieren på forestillingen ”Onkel Vanja” i Skuespilhuset.
Bag smilet gemte der sig dog et rent smertehelvede.
Özlem Cekic er nemlig lige blevet operereret og mødte derfor op på krykker.
– Det er gaven, der bliver ved med at give. Jeg blev opereret forkert første gang, så nu har jeg fået en ny meniskoperation. Det er med støvlen på i seks uger og genoptræning i mange måneder frem, fortalte hun, da BILLED-BLADET mødte hende.
Özlem Cekic pådrog sig en alvorlig skade i knæet, da hun deltog i ”Vild med dans”, og det er den skade, som hun stadigvæk kæmper med.
Annonce
– Det et ikke godt, og jeg får hardcore smertestillende. Jeg var godt nok ærgerlig i starten, for det passer så dårligt! Jeg bliver 50 år til maj, og jeg har to kæmpe fødselsdagsfester, hvor jeg gerne ville danse, lød det fra en ærgerlig Özlem Cekic.

Özlem Cekic ankom på krykker til premieren på “Onkel Vanja”.
Foto: Kaspar Wenstrup
Vil danse tango
Knæskaden og de store smerter truer altså med at ødelægge hendes store drøm om at give den gas på dansegulvet til hendes runde fødselsdag.
– Jeg kommer nok til at være meget på smertestillende, men lægen sagde, at hvis jeg træner meget aktivt, så kunne jeg godt danse en tango, så det er mit håb, konstaterede Özlem Cekic, som har store planer for sin 50-års fødselsdag:
Annonce
– Jeg holder en kæmpe reception på Arbejdermuseet med 2-300 mennesker, og så holder jeg en kæmpe fest for familie og venner. Det bliver større end min søns bryllup, så det bliver rigtig stort. Jeg er jo lidt kurder!
