
Hele den røde løber fra Reality Awards 2026
Det var dog ikke bitterhed, der prægede Rasmus, da SE og HØR fangede ham efter showet. Ansigtet var vådt, men smilet var stort.
- Jeg er pissestolt og pisseglad. Det er glædestårer, fordi det har været en kæmpe fornøjelse, folk er så rare at arbejde sammen med. Det er “jeg kommer til at savne jer tårer”, lyder det ærligt fra Rasmus Djurhuus.
Selvom rejsen slutter nu, føler Rasmus, at han har opnået præcis det, han kom efter.
Uden at det skal lyde for “cocky”, havde han selv regnet med at nå hertil – især med Thomas Blachman som mentor ved sin side.
Samarbejdet med den ellers så frygtede dommer har nemlig givet Rasmus et helt nyt syn på manden.
- Det har været en kæmpe rejse at lære ham at kende. I starten var jeg meget skræmt af hans persona, meget skræmmende mand, men han er et blødt og rart menneske. Det har været en kæmpe fornøjelse.
Selvom det ikke blev til en plads i finalen, er musikdrømmen langt fra slukket, og han har da også tænkt sig at fortsætte med musikken.
Hvor de andre deltagere kæmper for en vindersang, endte det for Rasmus Djurhuus snarere med at blive en smuk afskedssang.